For at have tilladelse til at køre kapervogn i Dyrehaven, kræver det at man har en kaperbevilling. Det er nu skovrideren der opslår bevillingerne og bestemmer antallet af dem. En bevilling kan så søges til en bestemt vogn, der får påsat nummeret på bagsmækken. Bevillingen er gyldigt i 1 år, men kan bortfalde, bl.a. hvis man ikke overholder reglerne for kaperkørsel. Selvfølgelig skal en kapervognmand også have den lovpligtige ulykkesforsikring, for en evt. medhjælp, samt have tegnet en ansvarsforsikring. Den skal dække person- og tingsskade, begge til kr. 1. mio.
Skovrideren fastsætter også hvor mange passagerer, der må sidde i en vogn. Her kan nævnes, at 2 børn under 14 år betragtes som én voksen. Men er uheldet ude, tæller forsikringen kun hoveder – og hvad så? Derfor er det tilrådeligt for sikkerheden, at man ikke tager nogen op på bukken og ej heller tager barne- og klapvogne med. Det er jo kun passagertransport og ikke kombineret gods- og passagertransport.
Man må kun kører i landauer, kalechevogne, charabancs og lignende vogne, der kan godkendes af skovrideren. Kane må man køre uden begrænsninger. Man har en speciel konstruktion, der kan sættes på kanen, så man har mulighed for at skifte mellem meder og hjul. Det tilrådes at sneen er 20 cm dyb til kanekørsel.
Der skal kaperkort til at fører et kaperkøretøj i Dyrehaven. Ønsker man at få et kaperkørekort til Dyrehaven, sker det på følgende måde:
Man henvender til en af vognmændene (ligesom til en kørelære) og modtager undervisning i hestens pleje, påsætning af seletøj og forspænding for vogn. Herefter modtager man køretimer med vognmanden ved sin side på bukken. Når vognmanden synes, at man kan kører forsvarligt og man har fremvist en ren straffeattest, udfyldes der et skema. Den kommende kusk får taget et pasbillede og henvender sig til sin læge, som udfærdiger en lægeerklæring til kørsel med passager. Vognmanden tager nu kusken med op til skovrideren og der udfyldes atter et skema, der samtidig giver skovrideren adgang til personlige oplysninger om den evt. kommende kaperkusk.
Der går ca. 1 mdr. før skovrideren sender dig dit kaperkort med billede, som alm. kørekort til bil. Kaperkortet er gyldigt i 4 år. Kortet skal vises på forlangende og dets gyldighed bortfalde, hvis man ophører sin ansættelse hos en kapervognmand eller gør sig skyldig i strafbare handlinger.
Den store sæson for kaperkørsel er april til sidst til august (Bakkens sæson), men der køres hele året rundt.
Om vinteren skal vognene systematisk efterses, repareres; seletøjet får en grundig overhaling, hvis ikke vognmanden udskifter det hele (pris ca. 15.000 pr. hest).
Mange af kuskene kører på deltid og har så deres almindelige arbejde ved siden af, men der også en del pensionister mellem kuskene. Når foråret nærmere sig mødes kuskene hos den vognmand, de skal kører for og går til hånde.
Hovedparten af vognmænd har deres stalde i Skovshoved. De findes dog også i Taarbæk, Hjortekær, Lundtofte, Fortunen eller på de nærliggende rideskoler ved Dyrehaven.
Vognene står i garage hos vognmanden, så vejr og vind ikke ødelægger dem. En almindelig vogn koster mellem 40.000 til 70.000 kr.
Om vinteren hvor der ikke bliver kørt med så mange vogne, bliver hestene sendt til f.eks. rideskoler, så man på den måde sparer foder og de bliver rørt.
Kapervogne bliver brugt til mange arrangementer:
Til studenterkørsel bruges skovvogne af forskellig udformning. Disse vogne bruges til skovturs-arrangementer med over 10 personer. Bryllupskørsel kan foregå i en almindelig kapervogn, men mange foretrækker en rigtig brudekaret. Her ligger prisen fra omkring 2.500 – 7.000 kr. Kusken forventes til denne lejlighed at være iført rød postfrakke, hvide handsker, hvidt halstørklæde, sort hat, bukser og sko. Hvis man vil bestille en kapervogn, kan man henvende sig Mattssons Rideskole for nærmere orientering eller slå op i telefonbogen.