“Ole Tømrer” er gået bort

 

Skovturs “Sherif” Ole

Vores allesammens ”Ole Tømrer” er gået bort.
Tirsdag den 3. Juli 2017 gik ”Ole Tømrer” bort, og klubben har mistet et vellidt og
meget engageret medlem.
Ole var et meget aktivt medlem af Mattssons Rideklub. Mattsson var en stor del
af Ole’s liv – og han var en stor del af vores. Ole var sammen med Steen
Lademann en del af de navnkundige ”Sherifferne fra Lørdagsholdet”, der lørdag
efter lørdag trofast red ud med skovholdet i regn og sol.

Alle os der var så heldige at kende Ole, vil huske ham for hans kæmpe
engagement i den rideklub, der kom til at betyde meget for ham i hans otium.

Betina og jeg havde den store glæde, weekend efter weekend at møde Ole tidligt
om morgenen på Mattsson, hvor vi altid fik en sludder inden vi red ud i
Dyrehaven. Vi kaldte os selv for ”morgenholdet”, og det var vi.

Nu er Ole borte, og vi er alle i Mattssons Rideklub berørte af tabet af en god ven.
Vi kommer til at savne Ole, hans rolige og venlige øjne, hans gode humør og hans
aldrig svigtende hjælpsomhed.

Vi er taknemmelige for at have kendt Ole, og alle vores tanker går til hans søde
hustru Dina.
Lars Folkmann
Formand for Mattssons Rideklub