Om os

/Om os
Om os2018-02-02T11:15:14+00:00

 

Mattssons Rideklubs beliggenhed lige op til Jægersborg Dyrehave gør den til et oplagt sted at ride ud fra. Dyrehaven byder på kilometervis af ridestier og varieret landskab med både skov, bakker og åbne sletter med udsigt over Sundet. På skovturene bliver man overrasket over, hvor tæt man kommer på dyrene. Desuden ligger Mattssons Rideklub ved siden af Klampenborg Station og tæt på København.

Vores skolehold rider både i skoven og ridehus eller på udendørs ridebane – nybegyndere starter dog indendørs. Skolehestene er af god kvalitet og kan gå dressur og spring. Både privat- og skoleryttere tilbydes undervisning på alle niveauer af kyndige undervisere.

Atmosfæren på Mattssons er afslappet og uhøjtidelig, og rytterstuen eller den hyggelige gårdsplads med staldene omkring er det naturlige samlingssted.

Mattssons Rideklub blev grundlagt i 1909 og er en af Danmarks ældste. Den blev oprindeligt drevet af Axel Mattsson og siden fru Lilly Mattsson. Efter hendes død blev rideklubben videreført i dens nuværende form.

Mattssons Rideklub er ledet af en bestyrelse, mens bygningerne og skolehestene er ejet af anpartsselskabet Axel Mattssons Rideskole og Hestepension ApS.