Nyheder

/Nyheder/

Vi fejrer Mattssons 110 års fødselsdag!

Kom med til MAK Cuppen d. 31. August!
Cuppen bliver den første i en forhåbentlig lang tradition.
Vi rider alle mod alle, børn mod voksne, kvinder mod mænd, begyndere og øvede.
Glem alt om hvordan stævner normalt afholdes, for vi vender det hele på hovedet og kombinerer sensommerfest og stævne!
Man SKAL starte både dressur og spring for at deltage dressur hedder LB1 på b-bane for både pony og hest. Spring hedder 60 cm for pony og 80 cm for hest.
Temaet er OKTOBERFEST!
-Udklædningen vil være en VIGTIG del i bedømmelsen, og som tilskuer vil det også give pote at gøre sig umage! 😉
Der vil blive solgt fadøl og grill-pølser i stride strømme og vi holder hele herligheden udenfor på ridebanen!
Vel mødt og udklædt d.31/8!
Tilmelding sker på stævne@mattssons.dk (Kun for MAK ryttere)
Mobilepay til 47442
Startgebyr: 200kr (for hele cuppen) (fede præmier på højkant!)
VI GLÆDER OS!
Hilsen Karoline og Louise

 

By |2019-07-29T10:04:27+00:0029/7 - 2019|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Vi fejrer Mattssons 110 års fødselsdag!

Mattssons Rideklubs GF 21. Marts

 

INDKALDELSE

MATTSSONS RIDEKLUBS GENERALFORSAMLING

TORSDAG D. 21. MARTS 2019 kl. 18:30

 På Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund

DAGSORDEN

  • Valg af dirigent.
  • Bestyrelsen aflægger beretning.
  • Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
  • Budget forelægges til godkendelse.
  • Det i henhold til § 4 fastsatte årskontingent forelægges til godkendelse.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Valg af bestyrelsen.
  • Valg af revision, revisor og revisorsuppleant.

Stemmeret udøves ved personligt fremmøde.

Personer over 14 år, som har været medlem af klubben i mindst to måneder, har stemmeret.

Bestyrelsen har besluttet at forlænge fristen for indkomne forslag.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes til bestyrelsen inden 25. februar.

I 2018 er Lars Folkmann, Ann-Sophie Iuel Brockdorff, Dorrit Vanglo og Gitte Hagedorn på valg.

Ann-Sophie Iuel Brockdorff ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår, at Lars Folkmann, Dorrit Vanglo og Gitte Hagedorn genvælges, og som nyt medlem foreslås Helle Mering.

Referatet fra sidste års generalforsamling kan ses på klubbens hjemmeside.

Regnskab for 2018 udsendes til medlemmer, der er registreret med e-mail senest otte dage før Generalforsamlingen.

                                                                              — oOo —

Efter Generalforsamlingen er Klubben traditionen tro vært ved en let anretning i Restaurant Sejlklubberne:

Svinefilet, cassoulet af brændte løg, svampe og bacon, knust kartoffel med olivenolie og laurbær og fyldig salat.

Bemærk, at man i lighed med sidste år selv betaler drikkevarer før, under og efter Generalforsamlingen. Disse købes og afregnes i baren.

Tilmelding til spisning skal ske via mail til Dorrit på DV@LD.DK eller ved at skrive sig på sedlen i rytterstuen. Facebook kan ikke anvendes til dette.

Tilmelding til spisning senest 14. marts 2019.

By |2019-01-25T13:09:44+00:0025/1 - 2019|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Mattssons Rideklubs GF 21. Marts

Ferieplan for rideskolen i hele 2019

Ferie og lukkedage i Mattsson Rideskole indtil 2020

Rideskolechef Karoline Skøt har været hele 2019 igennem og planlagt ferie-/lukkedage.

Udfra denne plan får alle 4 ridedage pr. måned i snit – med undtagelse af Juli.

Rideskolen starter op 2. Januar 2019

Påskeferie Onsdag d. 17/4-22/4 – begge dage inkl.

Store Bededag 17/5  ingen ridning

Kristi Himmelfartdag 30/5 ingen ridning

Pinseferie fra Lørdag d. 8/6 til onsdag d. 12/6 – begge dage inkl.

Sommerferie fra 1/7 til 4/8 – begge dage inkl.

Juleferie 24/12-2019 til 1/1-2020 – begge dage inkl.

 

Mattssons Rideklub

By |2018-12-13T14:12:15+00:0013/12 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Ferieplan for rideskolen i hele 2019

Planlægning af tirsdagsspring

Efter vores springrytter møde mandag d. 22 Okt. er vi kommet frem til en tilmeldingsform, som skal danne grundlag for opbygning af den kommende springplan. Planen vil gælde fra 1/11, derfor håber Lars Folkmann at modtage jeres tilmelding hurtigt!
Godkendt spring underviser formiddag Birgit – eftermiddag/aften Kim og Niels.
Vælg ca. tidsinterval – træner – niveau/højde.

Se foreløbige mulige tider og instruktion omkring tilmelding til spring her: Tirsdagsspringning – revideret oplæg 2

By |2018-10-24T08:13:12+00:0024/10 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Planlægning af tirsdagsspring

Møde om springundervisning 22 Oktober

 

Møde for alle springryttere der springer om Tirsdagen.
Efterårsferien står for døren, og dermed rykker vi traditionen tro indendørs
til springning hver tirsdag. Særligt når jagterne slutter, bliver der pres på
vore faciliteter, og derfor indkalder Bestyrelsen til et ryttermøde for alle
interesserede springryttere:

Mandag 22. OKT 17:30 – 18:30 i Rytterstuen
På baggrund af tidligere erfaringer samt henvendelser fra en del ryttere,
vil bestyrelsen gerne drøfte følgende emner:

1. Vi oplever, at springhold er noget ”flydende” i tilslutning, og derfor
bliver faciliteterne ikke udnyttet tilstrækkeligt. Der er behov for en
fastere struktur herfor, med faste hold, tider, fremmøde og betaling.
2. Der er naturligt meget pres på faciliteterne i tiden 17:00-19:00, og
dette understreger behovet for en lidt mere fast struktur og fordeling
af hold m.v.
3. Der er udtrykt ønske om mere et differentieret undervisningstilbud,
d.v.s. mere end 1 underviser og i praksis nok kun 2. Det havde vi
også sidste år, men det bør sættes mere i system. Rytterne skal
naturligvis kunne vælge den underviser de foretrækker.

På mødet vil bestyrelsen fremlægge et konkret forslag til drøftelse med
rytterne. Jeg opfordrer derfor alle ryttere der springer om tirsdagen til at
møde op.
P.b.v.
LARS FOLKMANN

By |2018-10-09T11:44:08+00:009/10 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Møde om springundervisning 22 Oktober

Kommende fest og arrangementer

Vores efterårsfest d. 29/9 har sidste tilmelding d. 10/9!!! se invitationen her – det er kl. 18.00 – det bliver sjovt!
http://mattssons-rideklub.dk/wp-content/uploads/2018/07/EFTER%C3%85RSFEST-2.pdf

Vi glæder os til at se jer til en festlig aften, finder I den lange kjole og suit frem? eller det lidt dristige, mystiske, forbryderiske?  Q og M kommer måske også.
Festudvalget er i fuld gang med planlægning af indslag, så lad os lige få jeres tilmeldinger så vi hurtigt ved hvor mange vi bliver.

Vi har fået mange nye medlemmer og opfordrer jer især til at komme og blive rystet sammen med “de gamle og kendte” .

Øvrige datoer I meget gerne må notere jer.

Vi har hvert år nogle faste traditioner på Mattsson – ikke alle kender datoerne så de kommer her:

4. November, hvor der er Hubertusjagt i Dyrehaven, hvor alle jagtrytterne er specielt forberedt og det hele skinner lidt ekstra!
Der er sikkert mange af jer som gerne vil med ud og se dem klare opgaven med de store spring, dybe landinger og grøfter.

Vi er spændt på hvor meget vand der vil være i Magasindammen i år.

  • 28. November starter julehyggen i rytterstuen kl. 17.00
  • 9. December afholder vi det traditionsrige juleshow, nærmere info om tid og indhold kommer senere, vi håber på flot fremmøde som sidste år.
  • 24. December skåler vi god jul kl. 12.00 –  Mattssons Rideklubs formand Lars Folkmann holder tale i rytterstuen og årets rytter bliver udnævnt.
  • 31. December ønsker vi godt nytår i rytterstuen kl. 12.00 og der vil blive holdt tale af Chris Winther.
By |2018-09-07T12:45:54+00:007/9 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Kommende fest og arrangementer