Gitte Hagedorn

/Gitte Hagedorn

About Gitte Hagedorn

This author has not yet filled in any details.
So far Gitte Hagedorn has created 169 blog entries.

Nels & Josephine Cup 26-27 Maj

Meld til Mattsson klubstævne 26.-27. Maj – der er sidste tilmelding 19/5.

Tilmelding via DRF Go

Vores trofaste stævne-Charlotte har overdraget roret til Kathrine P.Jørgensen den weekend.

Det vil glæde os rigtig meget, hvis mange giver en hjælpende hånd, så vi kan få afviklet en god stævneweekend 

Støt op om vores stævnecafé – bag en kage eller kontakt Mads og hør hvad du kan hjælpe med.

By | 2018-05-17T09:22:13+00:00 17/5 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Nels & Josephine Cup 26-27 Maj

MAK Ridelejr 6/7-8/7

Tilmelding til Karoline – indbetaling til konto 1471-4240470128

Pris 1500,- pr. person inkl. mad, undervisning og hesteleje – Max 10 deltagere

Evt. plads til flere hvis man har egen hest (kr. 1000,-) – Vi sover på loftet over stald 2.

Program 

Fredag 6/7 mødes vi i rytterstuen kl. 15.00, der holder vi et lille socialt møde om regler og hestefordeling mm.

Vi spiser sammen kl. 18.00

Dressurkursus kl. 20-21.30

Snack og aftenhygge

Lørdag 7/7 – springundervisning fra 10.00-12.00

Frokost

Eftermiddag lang tur i skoven med hestene

Vi spiser sammen kl. 19.00

Aftenhygge og forhåbentlig aftenbadning på Bellevue Strand (eller andet arrangement)

Søndag 8/7 formiddag ordner vi saddeltøj, rydder op i stalden

Let frokost hvorefter vi rider lang fællestur i skoven og ender med at sætte hestene af på deres sommergræs i Nærum,

hvor hestene står og holder ferie i Juli.

Ryttere køres hjem til Mattsson i biler, og vi slutter af og ønsker hinanden god sommerferie ca. kl. 15.00

 

By | 2018-05-04T13:12:52+00:00 4/5 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til MAK Ridelejr 6/7-8/7

Information om Herpes Virus

Anbefalinger til håndtering af herpesvirus 1, pr. 2. maj 2018

af  DRF, SEGES & DDD
Hestesektoren har på det seneste oplevet enkelte udbrud af herpesvirus 1, som i første omgang har set ud til at være inddæmmet. Imidlertid er et nyt tilfælde erkendt i går (1. maj), hvilket har fået Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” til at udarbejde følgende anbefalinger.

Herpesvirus 1 forårsager feber, luftvejslidelser, lammelser og eventuelt abort hos drægtige hopper. Sygdommen starter oftest som en luftvejsinfektion med feber og hoste. Efter ca. 2 uger kan der tilstøde lammelser.

Herpesvirus 1 smitter primært som dråbeinfektion fra luftvejene ved såvel direkte kontakt fra hest til hest samt indirekte kontakt via tøj, skotøj, trailer, foder og udstyr til heste osv. Der kan også forekomme smitte fra andre legemsvæsker.

Vaccination kan foretages mod typer af herpesvirus, men dækker ikke optimalt mod herpesvirus 1.

Hestens herpesvirus 1 smitter i øvrigt ikke mennesker.

Hvordan overvåges en hestebesætning?

Observation af hestenes almenbefindende og temperaturtagning er de primære værktøjer til at opdage sygdom og forebygge spredning.

Ved temperatur fra 38,3 og opefter bør følgende foretages:

  • Tilkald dyrlæge
  • Få stillet en diagnose, herunder få taget laboratorieprøver
  • Ingen til- eller afgang af heste til stalden indtil situationen er afklaret

Ud fra resultatet af laboratorieprøverne inddeles håndteringen i tre grupper.

  1. Hvis laboratoriesvaret er negativt og der i øvrigt ikke er andre symptomer i stalden, kan stalden åbnes igen (gruppe 1)
  2. Hvis laboratoriesvaret ikke viser forekomst af herpesvirus 1, men der er symptomer i stalden på luftvejsinfektion eller anden smitsom sygdom, overgår stalden til gruppe 2
  3. Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering

Gruppe 1: Raske stalde

– Daglig observation af alle heste

– Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man tage temperatur dagligt af hestene 10 dage før man deltager.

Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion

– Karantæne 14 dage (ingen til- eller afgang af heste til stalden)

– Isoler syge heste, så vidt muligt

– Daglig temperaturtagning

Gruppe 3: Stalde med Herpesvirus 1 infektion

– Karantæne minimum 21 dage (ingen til- eller afgang af heste til stalden)

– Isoler syge heste, så vidt muligt

– Temperaturtagning morgen og aften

– Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden

– Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden

 

Ovenstående anbefalinger er midlertidige og et resultat af en vurdering pr. dags dato.

En høj grad af ansvarlighed og åbenhed blandt alle hesteejere er nøglen til at stoppe smittespredningen. Situationen vurderes løbende og yderligere udbredelse kan medføre ændrede forholdsregler eventuelt indenfor regionale områder.

Herpesvirus 1 er ikke anmeldepligtig, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke opsamler viden om udbredelsen. Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” etablerer derfor egen overvågning i videst mulig udstrækning.

Med venlig hilsen

Dansk Ride Forbund, SEGES Heste & Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste

02-05-2018

 

By | 2018-05-04T06:46:02+00:00 4/5 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Information om Herpes Virus

Foredrag v/dyrlæge Nicolai Jarløv

Foredrag på Mattsson ved dyrlæge Nicolai Jarløv, Hørsholm Hestepraksis

 

Nicolai kommer på Mattsson – 1. maj 2018 kl. 19:00-21:00 – og fortæller om den sidste nye viden omkring forebyggelse af skader i træning af vore heste og ponyer, om observation og behandling af forskellige sygdomme, og hvad vi skal gøre, når vores pony eller hest bliver dårlig, kommet til skade mm.

Et andet tema kunne være: “Er din hest bare dum og skal det rides væk, eller fejler den noget?”

Dagsorden er åben – så det er op til os selv, hvilke emner vi vil have svar på.

Håber mange har lyst til at møde op til dette spændende arrangement.

 

Tilmeld dig på opslag i rytterstuen.

Der vil blive serveret kaffe/te/kage

Alle medlemmer af MAK velkomne.

 

Foredraget er gratis, men vi vil gerne kende antallet af deltagere, så tilmelding er nødvendig på liste i rytterstuen.

Ved mindre end 20 tilmeldte, vil foredraget blive aflyst.

By | 2018-04-10T12:48:38+00:00 10/4 - 2018|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Foredrag v/dyrlæge Nicolai Jarløv

100 år med ridehus på Mattsson

Axel og Lilly Mattsson opførte det 1. ridehus d.25/8 1917

Derfor kunne vi i år fejre at der har været ridehus på Mattsson i 100 år.

Mange Mattsson ryttere har i årenes løb passet godt på vores dejlige sted og klub – tak for det!

Du kan læse mere og Axel Mattsson og historien her på vores side: Mattsson klub historie

By | 2017-12-14T14:56:04+00:00 30/8 - 2017|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til 100 år med ridehus på Mattsson

“Ole Tømrer” er gået bort

 

Skovturs “Sherif” Ole

Vores allesammens ”Ole Tømrer” er gået bort.
Tirsdag den 3. Juli 2017 gik ”Ole Tømrer” bort, og klubben har mistet et vellidt og
meget engageret medlem.
Ole var et meget aktivt medlem af Mattssons Rideklub. Mattsson var en stor del
af Ole’s liv – og han var en stor del af vores. Ole var sammen med Steen
Lademann en del af de navnkundige ”Sherifferne fra Lørdagsholdet”, der lørdag
efter lørdag trofast red ud med skovholdet i regn og sol.

Alle os der var så heldige at kende Ole, vil huske ham for hans kæmpe
engagement i den rideklub, der kom til at betyde meget for ham i hans otium.

Betina og jeg havde den store glæde, weekend efter weekend at møde Ole tidligt
om morgenen på Mattsson, hvor vi altid fik en sludder inden vi red ud i
Dyrehaven. Vi kaldte os selv for ”morgenholdet”, og det var vi.

Nu er Ole borte, og vi er alle i Mattssons Rideklub berørte af tabet af en god ven.
Vi kommer til at savne Ole, hans rolige og venlige øjne, hans gode humør og hans
aldrig svigtende hjælpsomhed.

Vi er taknemmelige for at have kendt Ole, og alle vores tanker går til hans søde
hustru Dina.
Lars Folkmann
Formand for Mattssons Rideklub

By | 2018-02-02T21:59:00+00:00 5/7 - 2017|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til “Ole Tømrer” er gået bort

Nye regler for klubmesterskab

MAK har fået nye regler for klubmesterskabet – se pdf fil her: pointfordeling-MAK (2017)

I løbet af de fire årlige træningsstævner samler de deltagende MAK ekvipager point fra stævne til stævne, dog skal der være stillet til start ved mindst 2 træningsstævner (samme ekvipage, gælder ikke skoleheste) for at samle point. Det samme gælder for MAKs vandre pokaler. En rytter kan højest få point for 2 placeringer pr. disciplin pr. stævne.

Der rides om 6 klubmestertitler:

Mest vindende ekvipage i spring for pony (privatrytter/-hest)

Mest vindende ekvipage i dressur for pony (privatrytter/-hest)

Mest vindende ekvipage i spring for hest (privatrytter/-hest)

Mest vindende ekvipage i dressur for hest (privatrytter/-hest)

Mest vindende skolerytter/-hest i dressur

Mest vindende skolerytter/-hest i spring

 

Ud over klubmestrene kåres (både for privat- og skolerytter):

Mest vindende ekvipage i dressur og springning samlet, blandt både ponyer og heste. Vinderen får overrakt et vandrefad med sit navn indgraveret.

Kirsten Egeskovs Pokal går til den mest vindende ekvipage i LC springning for heste. Vinderen får overrakt en sølvpokal med sit navn indgraveret. Sølvpokal oprettet i begyndelsen af 1990’erne. Kirsten Egeskov red på Mattsson fra 1969 hos fru Lilly Mattsson.

Sølvhesteskoen går til den mest vindende ekvipage i LB dressur for heste. Rytteren får sit navn på træpladen der hænger i Rytterstuen. Sølvhesteskoen er oprettet i 1990 og sponsoreret af Idahoes minde. IDAHO var en hest, hvis ejer Erling B. Harby ærede dens minde ved at oprette en fond med det formål, at støtte dressurridningen hos Mattsson. Fonden har adskillige gange stået som hovedsponsor ved vore stævner.

Guldpisken går til den mest vindende ekvipage i springning LB-Guldpiskespringning for heste. Vinderen får sit navn på træpladen under Guldpisken, der er ophængt i Rytterstuen.

Ponysporen går til den mest vindende ekvipage i LB dressur for pony. Ponysporen er oprettet af Joan og Mogens Ahlers Pedersen i år 2002.

Den bedste Hjælper. MAK stævner kan ikke fungere uden vores dygtige og trofaste frivillige hjælpere. For at hædre hjælperne oprettede Mette Nielsen i 2001 denne pris.

Point tæller først fra klasserne LC og opefter. Ved sværhedsgrad 0 og 1, kun når der er tre eller flere startende ekvipager i klassen. Ved sværhedsgrad 2, 3, 4 og 5 tæller point ved 2 eller flere startende ekvipager i klassen. Hvis to eller flere ryttere får samme pointtal, vil vinderen være den, der har flest førstepladser eller højeste placeringer i det hele taget. I dressur vil det være den ekvipage med højeste sammenlagte procentsats. I spring vil det være den, med samlet færrest fejl. Alle vindere får overrakt deres præmier ved den årlige generalforsamling sidst i marts. Stævneudvalget har ret til at sammenlægge klasser.

 

For at deltage i dysten om at blive klubmester er det en forudsætning at være medlem og starte for MAK og at der er gennemført mindst 2 træningsstævner (samme ekvipage – gælder ikke for skoleryttere).

 

Point både for privat- og skoleryttere udregnes således:

Sværhedsgrad 0:

Dressur, pony og hest, klasse: LC1-LC3

Dressur: hest, klasse: LB1-LB3

Spring, pony og hest, klasse: LC

  1. pl.   6 points
  2. pl.   4 points
  3. pl.   2 points
  4. pl.     1 point

 

Sværhedsgrad 1:

Dressur, pony, klasse: LB1-LB3

Dressur, hest, klasse: LA1-LA3

Spring, pony og hest, klasse: LB1* & LB2*

  1. pl.   8 points
  2. pl.   6 points
  3. pl.   4 points
  4. pl.   2 points

Øvrige placeringer: 1 point

 

Sværhedsgrad 2:

Dressur, pony, klasse: LA1-LA2

Dressur, hest, klasse: LA4-LA6

Spring, pony og hest, klasse: LA1* & LA2*

  1. pl. 10 points
  2. pl.   8 points
  3. pl.   6 points
  4. pl.   4 points

Øvrige placeringer: 1 point

Sværhedsgrad 3:

Dressur, pony, klasse: LA3 – LA4

  1. pl. 12 points
  2. pl. 10 points
  3. pl.   8 points
  4. pl.   6 points

Øvrige placeringer: 1 point

 

Sværhedsgrad 4 & 5:

Dressur, pony, klasse: LA 5 – LA6

  1. pl. 14 point
  2. pl. 11 point
  3. pl.   9 point
  4. pl.   7 point

Øvrige placeringer: 1 point

 

Antal af placeringer pr klasse afhænger af antallet af startende i klassen.

Alle startende MAK ryttere skal hjælpe mindst 2 timer ved et tilmeldt stævne, hvis ikke der hjælpes, kan det medføre startforbud eller fradrag i klubpoint.

Underviser på MAK deltager uden for konkurrence

 

By | 2017-12-14T14:56:04+00:00 3/4 - 2017|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Nye regler for klubmesterskab

Sløjfestævner forår 2017

SløjferSløjfer

Så er vi klar med to nye sløjfestævner.  Reglerne er simple: rid et dressurprogram til mindst 60% eller spring en fejlfri bane, og du vinder en af vores flotte sløjfer.  Ryttere fra andre klubber er velkomne til at starte!

29. april 2017 sløjfespring.

Se propositionerne her: Propositioner Sløjfespring 29.04.17

Foreløbig startliste29.4

20. maj 2017 sløjfedressur

Se propositionerne her: Propositioner Sløjfedressur 20.5.17

Cafeen holder åbent under stævnet – og hjemmebag modtages meget gerne!

Frivillige hænder er meget velkomne under stævnerne.  Vi skal have bygget en springbane, og vi mangler bane personale under stævnet.  Kom og få et par hyggelige timer og hjælp din rideklub!

By | 2017-12-14T14:56:04+00:00 30/3 - 2017|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Sløjfestævner forår 2017